Gå til hovedindhold

Hvilken beregner skal jeg bruge?

Læs mere om hvordan du kommer i gang med et klimaregnskab ved hjælp af beregnere på denne side.

Indhold

    Det kan være en jungle at komme i gang med at lave et klimaregnskab. Denne side giver et overblik over beregnere der kan benyttes til at skabe overblik over klimaregnskabet og hvordan du kan optimere dit klimaregnskab.

    Hvilken beregner skal man vælge?

    Valget af CO2-beregner er ikke kun et teknisk spørgsmål, men handler om at finde et værktøj, der passer til institutionens størrelse, ressourcer og rapporteringsbehov.

    Kulturens Analyseinstitut har lavet en analyse der skal hjælpe kulturinstitutioner med at navigere i udbuddet og træffe et informeret valg. Du finder rapporten her:

    Baggrundsrapport: CO2-beregnere - Kulturens Analyseinstitut

    Klimaberegnere

    Erhvervsstyrelsen har i 2021 lanceret Klimakompasset, som kan beregne virksomheders klimaaftryk og give indblik i, hvor de kan reducere deres CO2e-aftryk. Klimakompasset kan også bruges af kulturaktører. 

    Kulturens Q&A til Klimakompasset

    • Hvordan registrerer vi overnatninger (medarbejderrejser eller turné)?
      Der er ikke et særligt felt til overnatninger, men det kan indtastes ved at omgå felterne lidt:
      Gå til ’Indkøb af varer og tjenesteydelser’ og skriv forbrug (økonomisk) på hotel ind under ’Indkøb’ ➡ Så får du et tal på udledningen ➡ Noter dette tal ➡ Fjern den indtastning, du har lavet under indkøb igen ➡ Skriv udledningen ind under medarbejdertransport (rejser) i forbindelse med arbejde, hvor den hører til.

    • Hvordan opgør vi udledning ved eksterne projekter eller aktiviteter, dvs. det der ikke foregår hos os selv? Fx en koncert, vi holder et andet sted, eller kørsel i forbindelse med et projekt, vi udfører for andre? 
      Der kan godt være overlap mellem to virksomheders CO2-regnskaber, dvs. udledningen registreres både hos jer og hos samarbejdspartneren. Det betyder, at vi ikke kan lægge tallene sammen hos flere kulturaktører og få et samlet tal for udledningen. Det vigtigste er, at I angiver alle jeres aktiviteter (så vidt muligt), så I har overblik over "jeres butik". 

    Bæredygtigt Kulturliv NU har udviklet en beregner målrettet kunst- og kultursektoren. Find den her.

    Sidst opdateret: 17. februar 2026