Hvordan kommer vi i gang med et klimaregnskab?

Klimaregnskabet kan give indblik i, hvor jeres aftryk er størst, og hvor I derfor bedst kan fokusere jeres tiltag.

Du kan måle alle dele af dit forbrug og nøje følge, hvordan det udvikler sig med jeres tiltag fra år til år eller fra projekt til projekt. Men du kan også måle jeres væsentligste udledninger. F.eks. energiforbruget i jeres bygning, det affald der bliver generet på jeres festival, udledningen af en bestemt udstilling, transporten af artister eller grej til turneer mv.

Det kan være overvældende at gå i gang med et CO2-regnskab. I kan vælge at begynde med nogle enkelte områder, fx energiforbrug eller transport. Det giver ikke et fuldt overblik over jeres klimaaftryk, men I får afprøvet værktøjerne, og I får mulighed for at følge jeres aftryk på enkelte områder. Senere kan I så bygge på, så I på sigt får et samlet CO2-regnskab.

Begynd med at finde data på den energi I bruger til at holde jeres organisation eller projekt kørende. Det er el, fjernvarme, vand, olie, naturgas, m.m.

Informationen kan ofte findes på jeres fakturaer. Det nemmeste er, hvis du har et login til jeres eludbyder og jeres forsyningsselskab inden for varme, vand og affald. Vælg et referenceår hvor du har data fra, som var nogenlunde normalt/gennemsnitligt (gerne før Covid-19), så du har et "normalt" år, du kan måle op imod.

Hvis I ejer egne køretøjer, skal deres forbrug med. 

Hvis du rejser som en del af dit kunstneriske virke, kan du finde data på kørsel, bus-, tog- og flytransport. Det kan ofte findes i regnskabets bilag; flybilletter, kilometerregnskaber (hvis du har kørt i bil), udgifter til rejsekort mv.

Publikumstransport udgør for de fleste kulturaktører en stor del af klimaaftrykket. At registrere publikumstransport i klimaregnskabet kræver indsamling af data om, hvordan publikum transporterer sig til jeres forestillinger/museum/spillested etc.

I har sikkert allerede flere konkrete initiativer, store som små.

Når I begynder at lave klimaregnskaber, bliver det lettere at se de konkrete klimainitiativer som en del af jeres samlede klimaindsats. Måske udvikler I en bæredygtighedspolitik, som kan guide jeres beslutninger, adfærd og indkøb, og måske kan I have glæde af en klimahandlingsplan, hvor I ser længere frem og prioriterer jeres klimahandlinger med afsæt i både jeres klimaregnskab og økonomiske regnskab.

Kontakt gerne Kultursekretariatet eller brancheorganisationerne (Dansk Live, Dansk Teater, Organisationen Danske Museer) for inspiration.

Værktøjerne til at beregne klimaaftryk fokuserer på hele driften med alle aktiviteter. Men måske er det relevant for jer at kigge på, hvad de enkelte forestiller, koncerter eller udstillinger ”koster” i klimaregnskabet. De fleste beregnere giver mulighed for det, enten ved at oprette ’Projekt’, ’Forestilling’ eller lign.

Et klimaregnskab vedrører alene udledningen af CO2-ækvivalenter, mens ESG (Environment, Social og Governance) dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd.

De fleste kulturinstitutioner er ikke underlagt krav om ESG-rapportering, men flere oplever alligevel at ESG optræder i fx fondsansøgninger eller større økonomiske samarbejder. Virksomhedsguiden har en frivillig standard for bæredygtighedsrapportering, som kan være et skridt på vejen.